Vi gør det nemt for dig:

Få et tilbud på kronereduktion af træ

Nemt, hurtigt og gratis

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud fra lokalområdet til kronereduktion nu

Få hjælp til kronereduktion af dit træ fra din lokale fagmand

Har du et træ, der er vokset for stort og kaster for stor skygge i haven eller er for tæt på tag eller ledninger, så kan en kronereduktion af dit træ være en elegant løsning, der bevarer (og måske endda forbedrer) formen på dit træ. Efterfølgende får du et smukt træ med langt bedre lysgennemstrømning uden at være til fare for omgivelserne.

På siden her kan du få tre gratis tilbud fra lokale professionelle, der ved hvordan du får det bedste resultat. Det er nemt, hurtigt og gratis at bestille de tre tilbud og herefter vælger du det tilbud der passer bedst til din opgave.

 

Afgørende med professionel hjælp når der skal kronereduceres

Når vi er ude i kronereducerende beskæring af et træ, så er det afgørende at vælge en professionel til opgaven. Selvfølgeligt fordi de er uddannede til opgave og har de rigtige forsikringer. Men også for at sikre sundheden på dit træ. 

Træer der kronereduceres er ofte kæmpe store, og beskæringen foretages for at bevare træet i stor størrelse. Gøres reduktionen ikke korrekt, f.eks. på den forkerte årstid, de forkerte beskæringsteknikker eller for kraftig beskæring, ja så kan det gå ud over træets sundhed.

Du kan f.eks. risikere at træet angribes af svamp eller insekter, hvilket vil svække træet. Som konsekvens er det et nemmere offer for stormskader eller generel svækkelse. Måske bliver træet usundt at se på og i yderste konsekvens kan det risikere at gå ud.

På siden her kan du få 3 gratis tilbud fra folk, der ved hvad de gør. Det er uforpligtende og du vælger selv den beskærer, der matcher din opgave.

Få hjælp til kronereduktion af dit træ af professionelle

Kronerestaurering af ikoniske gamle træer

Har du et stort, markant og nærmes ikonisk træ, der har lidt stormskade, er blevet topkappet, er delvist gået ud eller på anden vis har mistet nogen af dets symmetri, kan det rettes op på med det man kalder kronerestaurering. Dette kan gøres over flere omgange over en årrække og bør udføres af erfarne beskærer.

Overvej en flerårig plejeplan

Har du et stort træ, du meget gerne vil sikre for fremtiden, eller er der tale om kronerestaurering, så kan du overveje en flerårig plejeplan. Det kan f.eks. være velegnet hvis du har et stort flot træ i gårdspladsen, eller nogle store, markante træer omkring din ejendom, der er afgørende for ejendommens udtryk.

Eller det kan være på store træer der er placeret tæt på bygninger, så det er ganske afgørende at de er sunde og så lidt disponible for storm skader som muligt.

Nogle firmaer tilbyder dig en plejeplan, der sikrer at træet trives og vokser som ønsket. Du kan med fordel nævne dette når du bestiller dit tilbud, da der kan være penge at spare.

3 ting du skal være opmærksom på, når du finder din fagmand

Kronebeskæring er ikke bare noget man gør, og det er vigtigt du vælger den rette fagmand til opgaven. Her er nogle punkter du med fordel kan spørge ind til, når du bestiller dine tilbud:

 

1: Spørg ind til relevant uddannelse og erfaring på din beskærer.

Kronebeskæring er som nævnt ikke bare noget man gør, det kræver uddannelse, erfaring og det rette udstyr at gøre det godt og sikre et sundt og velproportioneret træ. Spørg derfor ind til uddannelse og erfaring inden du vælger det firma, der skal udføre opgaven.

 

2: Spørg ind til forsikring

Der er risiko forbundet ved at beskære store træer, og derfor bør din fagmand naturligvis have styr på forsikringen i forhold til sig selv, sine kunder og trediemand (altså eventuelle naboer).

 

3: Spørg ind til brug af udstyr

Afhængigt af opgaven kan det have betydning, om arbejdet foretages med motorsav eller håndsav. Håndsaven giver et mere rent snit og forbedrer helingsmuligheden. Dertil har det betydning, hvilket udstyr der bruges til at klatre i træet med – noget kan beskadige stammen. Dertil bør du spørge ind til om udstyret er desinficeret og dermed fri for sygdomme fra andre opgaver. En erfaren person vil vide, hvad opgaven fordrer, og vil give dig en forklaring herpå.

Derfor skal du finde din hjælp her

  • Nemt, hurtigt og gratis at indhente tilbud
  • Spar penge ved at få et skarpt tilbud
  • Støt lokalt – find din nærmeste fagmand

Kronereducerende beskæring af et kastanjetræ

Kastanjetræer kan blive kæmpe store og de står ofte i gårdspladser og tæt på bebygning, hvorved de kan ødelægge tage på nærliggende bygninger. Men ofte vil man gerne bevare det gamle træ fordi det giver sjæl og charme til stedet. I den forbindelse er der ofte efterspørgsel på kronereducerende beskæring af kastanjetræer – så træet bevares.

I videoen her kan du se, hvordan en sådan kronereduktion kan foregå. Det er her vigtigt at understrege, at dette bør udføres af professionelle.

Hvornår anbefales kronebeskæring af store træer?

Det er en rigtig god idé at vælge det rigtige tidspunkt for kronebeskæring af dit træ, da det har afgørende betydning for træets sundhed og dermed hvor godt det heler efter den kraftige beskæring.

Det bedste tidspunkt er fra juli – august, hvor træet har kræfter og overskud til at lukke sårene. Andre måneder er også en mulighed, f.eks. kan vintermånederne være en god årstid, fordi man får et overblik over formen på træet og kan beskære den optimale form. 

Undgå at kronebeskære i foråret, hvor træet bruger energi på at sætte blade.

Få 3 uforpligtende tilbud fra en beskærer i dit lokalområde